Persondatapolitik

For at bruge loyalitetsprogrammet skal du acceptere nedenstående Persondatapolitik.

Persondatapolitik, April 2023.

  1. Generelt

    1. Denne Persondatapolitik (herefter benævnt “Politikken”) finder anvendelse ved din brug af loyalitetsprogrammet. Loyalitetsprogrammet giver dig som bruger mulighed for at opnå forskellige kontante fordele (herefter benævnt “Bonus”) fra de deltagende virksomheder. Loyalitetsprogrammet benævnes herefter “Cashback Services”. Cashback Services ejes og drives af Loyalty Key A/S, CVR nr. 35239502, Dampfærgevej 21, 2100 København (herefter benævnt “Cashback”).
    2. Persondatapolitikken gælder for alle Cashback Services, uanset om du tilgår Cashback Services via hjemmesiden eller appen (herefter benævnt “Platformene”).
    3. Dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Politikken samt gældende lovgivning, herunder persondataforordningen og databeskyttelsesloven.
  2. Dataansvarlig

    1. Loyalty Key A/S er dataansvarlig behandling af dine personoplysninger.
    2. Vores informationer er:

      Loyalty Key A/S
      CVR-nr. 35239502
      Dampfærgevej 21
      2100 København
  3. Type af personoplysninger der behandles og formål med behandlingen

    1. Identifikationsdata og kontaktoplysninger

      Når du opretter en brugerprofil, skal du indtaste dit navn, din e-mailadresse, dit mobiltelefonnummer, en adgangskode samt et eller flere betalingskort (se nærmere om vores behandling af kortoplysninger i punkt 3.3).

      1. Formål og grundlag

        Personoplysninger om dig behandles for at kunne identificere dig som bruger, herunder for at kunne kontakte dig. Behandlingen af disse oplysninger er nødvendig for, at Cashback Services kan leveres til dig, herunder for at kunne fakturere virksomheder for din optjente Bonus. Denne behandling er nødvendig for, at aftalen med dig som bruger kan opfyldes. Behandlingsgrundlaget er persondataforordningens art. 6, stk. 1, lit. b. Med dit samtykke anvendes din e-mailadresse og mobiltelefonnummer tillige til udsendelse af markedsføringsmateriale fra Cashback. Behandlingsgrundlaget hertil er persondataforordningens art. 6, stk. 1, lit. a.

    2. Øvrige almindelige personoplysninger

      Cashback kan indsamle andre almindelige personoplysninger, hvis du indtaster disse i din brugerprofil på Platformene. Dette er f.eks. oplysninger om din fødselsdato, din alder, antal personer i din husstand, dit køn, dit postnummer og land. Det er altid valgfrit for dig at indtaste disse oplysninger. Dog kan vi foretage et skøn over dit køn og dit postnummer baseret på dit indtastede navn og din geografiske placering, hvis du har givet samtykke til indsamlingen heraf, jf. punkt 3.6.

      1. Formål og grundlag

        Disse personoplysninger behandles med henblik på at kunne foretage målrettet markedsføring og tilbyde dig relevante muligheder for at anvende Cashback Services. Behandlingsgrundlaget for dette er persondataforordningens art. 6, stk. 1, lit. f. Se endvidere pkt. 3.7.1.

    3. Betalingskortoplysninger

      Cashback behandler oplysninger om dit betalingskortnummer, udløbsdato og navn på kortholderen. Cashback indsamler alene disse oplysninger, når du tilføjer dine kortoplysninger. I det tilfælde at du ønsker at foretage en betaling for en ekstra service, skal du også indtaste kortets CVV/CVC. Du kan blive bedt om at oplyse dit CVV/CVC ved tilmelding af kort for autorisation. Cashback gemmer ikke dit CVV/CVC, men bruger dette til at autorisere en konkret betaling, eller til at autorisere dit kort. Dine betalingskortoplysninger behandles alene i et it-miljø, som er certificeret iht. PCI-reglerne (Payment Card Industry).

      1. Formål og grundlag

        Cashback har brug for dine kortoplysninger for at kunne registrere, hvilke køb du foretager, hvor du er berettiget til Bonus. Behandlingen er nødvendig for at kunne opfylde aftalen med dig. Retsgrundlaget for behandlingen er persondataforordningens art. 6, stk. 1, lit. b.

    4. Betalingsoplysninger

      Cashback behandler oplysninger om de køb, du foretager med et til Cashback Services tilmeldt betalingskort. Cashback behandler oplysninger om tidspunktet for købet og det beløb, du har købt for. Med dit udtrykkelige samtykke behandler Cashback også oplysninger om, hvor du har foretaget betalingen. Hvis du ikke ønsker at meddele Cashback dit samtykke, kan Cashback ikke levere tjenesten til dig. Cashback behandler ikke oplysninger om, hvad du har købt, medmindre det er nødvendigt af hensyn til beregning af Bonus.

      1. Formål og grundlag

        Behandlingen af dine betalingsoplysninger sker, for at Cashback kan beregne, hvilken Bonus du er berettiget til. Dette er nødvendigt for at kunne opfylde aftalen med dig. Behandlingsgrundlaget er persondataforordningens art. 6, stk. 1, lit. b samt § 125, stk. 2 i lov om betalinger. Med dit samtykke anvender Cashback endvidere oplysninger om dine køb til brug for målrettet markedsføring og for at kunne tilbyde dig relevante muligheder for at anvende Cashback Services. Behandlingsgrundlaget er persondataforordningens art. 6, stk. 1, lit. a.

    5. Kundenummer

      Cashback behandler dit kundenummer i forbindelse med udbetaling af Bonus. Nogle udbetalingsmetoder kræver, at du oplyser dit kundenummer hos den virksomhed, som udbetalingen skal ske til, f.eks. hvis du vil modregne en betaling med din optjente Bonus. Cashback indsamler alene disse oplysninger, når du oplyser dit kundenummer hos Cashback.

      1. Formål og grundlag

        Formålet med behandlingen er, at Cashback kan udbetale din optjente Bonus på den måde, som du har bedt om. For eksempel kan du have bedt om, at din Bonus benyttes til modregning i en regning eller lignende. Behandlingsgrundlaget er persondataforordningens art. 6, stk. 1, lit. b.

    6. Geografisk placering

      Med dit samtykke behandler Cashback oplysninger om din geografiske placering.

      1. Formål og grundlag

        Formålet med behandlingen er, at Cashback kan målrette sin markedsføring og vise dig virksomheder (butikker, restauranter, webshops mv.), der tilbyder Bonus i nærheden af dig. Vi kan også anvende din geografiske placering til at foretage et skøn over dit gældende bopælspostnummer. Behandlingsgrundlaget er persondataforordningens art. 6, stk. 1, lit. a.

    7. Målrettet markedsføring / profilering

      1. Cashback kan foretage profilering med henblik på at give dig relevante tilbud og tilpasse vores markedsføring for at sikre, at du modtager de tilbud som med størst sandsynlighed modsvarer dine personlige interesser og behov. Profileringen medfører ikke at du afskæres fra bestemte tilbud, produkter eller services, men har alene til formål at målrette markedsføringen bedst muligt ud fra dine personlige interesser. Cashback sender alene direkte markedsføring ud på e-mail, hvis du har givet samtykke hertil. Behandlingsgrundlaget er persondataforordningens art. 6, stk. 1, lit. a og persondataforordningens art. 6, stk. 1, lit. f.
  4. Videregivelse af data

    1. De personoplysninger om dig, som Cashback behandler, videregives ikke til tredjemand uden dit samtykke, med mindre Cashback har et andet retligt grundlag for videregivelsen.

      Cashback videregiver oplysninger om det beløb, der er handlet for, Bonus, der er tilføjet til din saldobalance, samt tidspunktet for transaktionen til de til Cashback Services tilsluttede virksomheder til brug for fakturering for din Bonus. Denne behandling er nødvendig for, at Cashback kan opfylde sin aftale med dig. Behandlingsgrundlaget er persondataforordningens art. 6, stk. 1, lit. b.

      Når du handler med en butik, videregiver Cashback eventuelle oplysninger om din alder, køn, postnr. samt det beløb, der er handlet for, den Bonus, der er udbetalt til dig, samt tidspunktet for transaktionen til butikken med henblik på at kunne opdatere dit nyhedsfeed med relevant markedsføring. Dette sker på grundlag af persondataforordningens art. 6, stk. 1, lit. f samt art. 6, stk. 1, lit. a.

      Hvis du vælger at “følge” en butik på Platformene, kan Cashback videregive fornavn, evt. alder, køn samtpostnr., det beløb, der er handlet for, den Bonus, der er udbetalt til dig, samt tidspunktet for transaktionen til butikken til brug for at kunne opdatere dit nyhedsfeed med målrettet markedsføring. Dette sker på grundlag af persondataforordningens art. 6, stk. 1, lit. f.

      Cashback kan endvidere videregive dine personoplysninger for at overholde lovgivningen, i forbindelse med en juridisk proces og for at efterkomme anmodninger fra offentlige myndigheder. I givet fald vil behandlingsgrundlaget være persondataforordningens art. 6, stk. 1, lit. c eller art. 6, stk. 1, lit. f.

    2. Cashback modtager transaktionsinformationer baseret på dine køb hos tilmeldte virksomheder med tilmeldte betalingskort, så Cashback kan beregne Bonus på dine tilmeldte betalingskort via Visa, Mastercard og enhver anden payment provider. Cashback kan udveksle disse oplysninger med Cashbacks underleverandører med det formål at kunne identificere og beregne Bonus for dine køb hos tilmeldte virksomheder (butikker, restauranter, webshops mv). Behandlingsgrundlaget herfor er persondataforordningens art. 6, stk. 1, lit. b.

    3. Som bruger giver du samtykke til, at dit Dankort, Visakort og/eller Mastercard tilmeldes Cashback, og at dit kortnummer videregives til Nets Denmark A/S. Du giver endvidere samtykke til, at Nets Denmark A/S behandler oplysninger om, hvor, hvornår og for hvilket beløb du har brugt dit Dankort, Visakort og/eller Mastercard med henblik på at beregne din Bonus. Oplysninger om, hvad du har købt, bliver ikke behandlet. De behandlede oplysninger udveksles med Cashback. Nets Denmark A/S anvender firmaet Storebox ApS som underdatabehandler til behandling af oplysningerne.

    4. De oplysninger vi modtager om din Bonus og indsamler fra dig anvender vi for at kunne lave målrettet markedsføring til dig. I den forbindelse videregiver vi pseudonymiserede oplysninger til tredjeparter med henblik på optimering af vores markedsføringsindsats. Behandlingsgrundlaget er persondataforordningens art. 6, stk. 1, lit. f.

    5. Cashback samarbejder desuden med en række underleverandører/databehandlere i forbindelse med vores almindelige drift af virksomheden og Platformene:

      • Enigmatic Smile Ltd., der bl.a. beregner Bonus, opbevarer kortdata og øvrige indsamlede personoplysninger samt udsender servicebeskeder til brugerne
      • ONE Prediction A/S med henblik på at målrette vores markedsføring og optimering af vores algoritmer. Personoplysninger videregives i pseudonymiseret form til ONE Prediction A/S.
      • Active Campaign for udsendelse af nyhedsbreve/e-mails på til brugerne.
      • Google Cloud for opbevaring og alm. administration.
      • Travel Win, LLC for drift af Cashback Travel platformen ved køb af hotelophold o.l.
    6. Cashback har indgået databehandleraftaler med sine databehandlere. Aftalerne fastsætter de forpligtelser en databehandleren skal overholde, når denne foretager behandling af dine personoplysninger på vegne af os. Databehandleren kan således kun lovligt behandle oplysninger om dig for at opfylde de angivne formål.

  5. Opbevaring

    1. Personoplysninger opbevares ikke længere end nødvendigt for at opfylde det formål, hvortil de er indsamlet, medmindre opbevaringen er nødvendig for at opfylde nationale lovkrav, herunder lovpligtige opbevaringsperioder i forbindelse med bogføring mv.
    2. Cashback opbevarer dine personoplysninger, indtil du framelder Cashback Services, hvorefter dine personoplysninger enten slettes eller pseudonymiseres. Hvis du tilbagekalder et samtykke slettes eller anonymiseres de under samtykket hidtil behandlede personoplysninger medmindre vi har andet lovligt grundlag for fortsat behandling.
  6. Rettigheder

    Når Cashback behandler dine personoplysninger, har du som registreret en række rettigheder. Disse persondatarettigheder er anført nedenfor. Hvis du ønsker at gøre en eller flere af dine rettigheder gældende, er du til enhver tid velkommen til at kontakte Cashback.

    1. Ret til indsigt: Du har ret til indsigt i, hvilke personoplysninger Cashback har registreret om dig.
    2. Ret til berigtigelse: Du har ret til at få korrigeret personoplysninger, som Cashback behandler om dig, hvis personoplysningerne er fejlbehæftede eller vildledende.
    3. Ret til sletning: Du har i visse tilfælde ret til at få slettet personoplysninger, som Cashback behandler om dig.
    4. Ret til begrænsning: Du har ret til, at Cashback i visse tilfælde midlertidigt begrænser sin behandling af dine persondata til alene at være opbevaring.
    5. Ret til dataportabilitet: Du har i visse tilfælde ret til få udleveret persondata, som du har givet til Cashback, i et struktureret, almindeligt anvendeligt og maskinlæsbart format.
    6. Ret til indsigelse: Du har til enhver tid ret til, på baggrund af din særlige situation eller særlige grunde, at gøre indsigelse mod Cashbacks behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring, herunder profilering. Hvis din indsigelse vedrører brug af dine persondata til brug for direkte markedsføring, standser Cashback en sådan behandling.
    7. Ret til at klage: Du har ret til at klage over Cashbacks behandling af dine persondata. En sådan klage kan indgives til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.datatilsynet.dk.
  7. Tilbagekaldelse af samtykke

    Du kan til enhver tid tilbagekalde et eller flere af dine samtykker ved at rette henvendelse til Cashback, ved at slette din profil eller ved at ændre dine indstillinger på Platformene. Hvis du tilbagekalder dit samtykke, skal du være opmærksom på, at du i nogle tilfælde ikke kan gøre brug af Cashback Services.

  8. Databehandlere og overførsel af personlige oplysninger uden for EU

    1. Cashback kan overføre visse personoplysninger til databehandlere i tredjelande uden for EU. Overførsel af personoplysninger sker kun, når der er sikret et fornødent overførselsgrundlag i overensstemmelse med persondataforordningens kapitel V. Overførselsgrundlaget er angivet i EU Kommissionens Standardkontraktsbestemmelser (SCC) med de hertil nødvendige tillæg for overholdelse af persondataforordningens bestemmelser eller til et land, som af EU Kommissionen er vurderet som sikkert tredjeland (f.eks. UK).
  9. Sikkerhed og fortrolighed

    1. Cashback beskytter dine personoplysninger ved at implementere tilstrækkelige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger
    2. Cashback behandler dine personoplysninger fortroligt. Udvalgte medarbejdere hos Cashback og samarbejdspartnere har bemyndigelse til at tilgå data, hvor det er nødvendigt for at løse brugsmæssige eller tekniske problemer. Samtlige af Cashbacks medarbejdere og samarbejdspartnere er underlagt strenge fortrolighedskrav ved behandling af personoplysninger.
  10. Klageadgang

    1. Såfremt du ønsker at klage over vores behandling eller opbevaring af dine personoplysninger, bedes du rette henvendelse til os på de under pkt. 2.2 nævnte kontaktoplysninger.
    2. Derudover har du til enhver tid mulighed for at klage over behandlingen af dine personoplysninger til Datatilsynet. Klage indgives til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, https://www.datatilsynet.dk/.
  11. Ændringer af politikken 1. Cashback forbeholder sig ret til at ændre Politikken til enhver tid og uden forudgående varsel. Ændringer af Politikken træder i kraft ti dage efter, at Cashback har orienteret dig om ændringer af Politikken ved at rette henvendelse til dig på den e-mailadresse, som du har angivet ved oprettelse af din profil.

Persondatapolitik, april 2023.